23948sdkhjf

105 boghandlere samler bøger ind til udsatte børn og unge

Det er første gang, at boghandlere over hele landet engagerer sig i projekt Læs For Livet.
I dagene 24.-26. april beder over 100 boghandlere landet over deres kunder om at donere bøger til projektet Læs For Livet.

Alle slags bøger har interesse, hvis bare de er i god stand.

Det skriver Boghandlerforeningen i en pressemeddelelse.

Projektet Læs For Livet har siden 2012 indsamlet bøger fra private, forlag, anmeldere, forfattere og mange andre.

Bøgerne bliver samlet i biblioteker på 200-800 bøger, som foræres til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig, som f.eks. børnehjem, familieafdelinger og ungdomspensioner.

Erfaringerne på de institutioner, som modtager bøgerne, er entydigt positive, og bibliotekerne har allerede haft stor betydning for en lang række børn og unge, som har fundet glæde og inspiration i bøgerne og fået helt nye læsevaner.

Fokus for Læs For Livet er netop læselyst - det vigtigste er ikke, hvad børnene og de unge læser, men at de læser. Og for første gang engagerer boghandlere over hele landet sig nu i at støtte projektet.

- Boghandlerne og deres kunder elsker bøger og ved, hvor stor glæde, udfordring og inspiration, man kan hente i bøgernes verden, siger Bo Dybkær, direktør i Boghandlerforeningen.

- Vi er derfor overbevist om, at kunderne også kan se en mening med at give deres bøger videre. Og mens det i forvejen er vigtigt at styrke børnenes og de unges læsning nu, hvor konkurrencen fra elektroniske medier bare vokser og vokser, er det måske allervigtigst at gøre det i denne målgruppe, de udsatte børn og unge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08